Lynguide: Hvad er brasiliansk jiu-jitsu på 1 minut

Grindcombat.dk sælger træningstøj til brasiliansk jiu-jitsu i høj kvalitet til mænd og kvinder. Køb her.
Hvad er brasiliansk jiu jitsu?
En ny idræt, som de færreste udenfor kampsportens verden ved, hvad er, men som til gengæld er vokset eksponentielt i popularitet over hele verden siden 1993.
Vores lynguide på 1 minut hjælper dig med at forstå, hvad brasiliansk jiu jitsu egentlig er for noget.
Brasiliansk jiu-jitsu - også kaldet BJJ eller bare jiu-jitsu - er en kampsport, hvor man ved hjælp af teknikker om gulvkamp lærer at forsvare sig selv imod en større og stærkere modstander.
Gracie-familien
Brasiliansk Jiu Jitsu er en videreudvikling af den japanske kampsport Judo.
Det var den såkaldte Gracie-familie - herunder Carlos og Helio Gracie - der videreudviklede sporten i 1914 med større fokus på gulvkamp og udbredte den siden til resten af verden.
Sporten tog verden med storm i 1993, da en af sønnerne i familien - den magre Royce Gracie - vandt over tre større modstandere til den første udgave af Ultimate Fighting Championship (UFC).
UFC-turneringen fandt sted i USA og var arrangeret af Gracie-familien som et eksperiment, der skulle fastslå, at brasiliansk jiu-jitsu var den mest effektive form for kampsport i verden.
Fra selvforsvar til sport
Siden er udviklingen indenfor brasiliansk jiu-jitsu gået fra selvforsvar til rekreativ sport og konkurrence, hvor udøverne dyster en mod en på en blød madras uden slag og spark.
Sporten brasiliansk jiu-jitsu handler kort fortalt om at få sin modstander ned på madrassen og tvinge ham eller hende til overgivelse ved brug af såkaldte "submissions".
En submission er et greb, som man bruger til at lave en strangulering eller en ledlås på sin modstander. Hvis man ikke kan komme fri af grebet, skal man overgive sig.
Det er dog ikke altid let at vinde på submission i brasiliansk jiu jitsu. Derfor kan udøverne til stævner med pointsystem score point for favorable positioner og vinde kampen på den måde.
Gi og No-Gi
Der er to dominerende stilarter indenfor brasiliansk jiu-jitsu.
- Den traditionelle “Gi” (også kaldet BJJ), hvor udøverne har en robust kimono, gi eller dragt på med et bælte om livet. Her må du gerne lave greb ved at hive fat i tøjet.
- Det moderne “No-Gi” (også kaldet grappling), hvor udøverne er iført træningstøj som fx BJJ rash guard og BJJ shorts. Køb dem her. Her må du ikke lave greb ved at hive fat i tøjet.
Der er fem bæltegrader i brasiliansk jiu jitsu i rækkefølgen hvid, blå, lilla, brun og sort. Rejsen fra hvidt til sort bælte varierer fra person til person, men tager i runde tal 10 år.
Tre hurtige fakta om brasiliansk jiu jitsu:
-
Alexander Trans er et af de største danske navne indenfor brasiliansk jiu-jitsu med bl.a. en bronzemedalje til IBJJF World Championship i 2012.
- “At rulle” er et udtryk, som tit bliver anvendt af udøvere i brasiliansk jiu-jitsu. Udtrykket betyder at dyste mod hinanden på måtten.
- “At tappe” er at overgive sig ved at klappe gentagne gange med hånden på sin modstanders krop, sig selv eller på måtten.